Midtvejsvalget i USA: Hvad står på spil for Amerika og for Europa?

Den 3. november stemmer amerikanerne ved midtvejsvalget. Valget vil afgøre sammensætningen af Kongressen i præsident Trumps sidste 2 år, og er samtidig vælgernes første chance til at fælde dom over både de folkevalgte politikere samt præsidenten og dennes regering - uanset at sidstnævnte ikke er på stemmesedlen.

Der er nemlig en solid tradition for, at midtvejsvalget ses som en "folkeafstemning om præsidenten". Udfaldet vil have betydelig indflydelse på USA’s indenrigspolitik samt på udnævnelser og regeringens handlekraft i 2027 og 2028.

Hvis et eller begge kamre skifter side, vil Kongressen genoptage sin kontrolfunktion over for præsidenten; en opgave, der stort set har været fraværende i de to første år med Trump 2.0. Et nyt flertal vil til gengæld ikke nødvendigvis ændre USA’s rolle på den internationale scene, da præsidenten fortsat har et enormt råderum i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Men det vil gøre præsidenten mere sårbar og være et advarselsflag for republikanerne frem mod præsidentvalget i 2028.

Ikke desto mindre står det klart, at konsekvenserne af amerikanske valg ikke stopper ved USA's grænser. Hvem der sidder i Kongressen har betydning for Europa: for støtten til Ukraine, for handelsaftaler og toldbarrierer, for samarbejdet i NATO og for klima- og energipolitikken. I en tid, hvor USA og Europa i stigende grad følger hver sin kurs på områder fra teknologiregulering til forsvar er de amerikanske valgkampe altid også europæiske anliggender.

Vi gennemgår situationen med en af Danmarks mest kyndige USA-observatører: Annegrethe Rasmussen, chefredaktør og medstifter af POV International, som dagligt følger amerikansk politik fra Washington D.C. og New York.

Med udgangspunkt i de seneste meningsmålinger og valgkampens store temaer giver hun sit bud på, hvad amerikanerne stemmer om, og hvad det betyder for os her på den anden side af Atlanten.