Orbán er væk – hvad skal der ske nu i Ungarn?
Efter 16 år med Viktor Orbán ved magten står Ungarn ved et politisk vendepunkt. Til dette fyraftensarrangement får vi besøg af Zita Gurmai, ungarsk socialdemokrat og tidligere medlem af Europa-Parlamentet og Vibe Termansen, historiker og Ungarn-ekspert.
Ved parlamentsvalget den 12. april lykkedes det Péter Magyar og hans konservative, proeuropæiske parti Tisza at vinde en historisk sejr over Orbán og Fidesz. Valget har ikke bare ændret magtbalancen i Budapest. Det har også åbnet et nyt kapitel for Ungarns forhold til EU, retsstaten, demokratiet og den politiske opposition.
Men hvad kommer der nu?
For selv om Orbán er væk som statsminister, er arven efter ham stadig dybt forankret i det ungarske samfund og i statens institutioner. Efter mange år med pres på medier, domstole, civilsamfund og opposition står Ungarn over for en svær genopbygning af de demokratiske spilleregler.
Samtidig er den nye politiske situation usædvanlig. Kun tre partier er valgt ind i det ungarske parlament, efter at blandt andre socialdemokrater, grønne og liberale valgte ikke at stille op og i stedet samle kræfterne omkring Péter Magyar.
Det betyder, at parlamentet nu består af et stort konservativt regeringsparti og to yderligtgående højrefløjspartier. Hvor efterlader det de progressive kræfter i Ungarn? Hvad vil Peter Magyar og hans regering? Og hvilken rolle kan socialdemokraterne spille i den nye virkelighed?
Det sætter vi fokus på til et aktuelt møde om situationen i Ungarn.
Vi får besøg af:
Zita Gurmai, ungarsk socialdemokrat, tidligere medlem af Europa-Parlamentet og tidligere medlem af det ungarske parlament. Hun kommer direkte fra Budapest med sin analyse af den politiske situation efter valget. Zita Gurmai er desuden formand for den europæiske socialdemokratiske kvindeorganisation PES Women og har siden 2018 været en af Ungarns repræsentanter i Europarådet.
Vibe Termansen, historiker og Ungarn-ekspert, som har skrevet flere bøger om Ungarn. Hun vil give et historisk og politisk indblik i, hvorfor netop Ungarn er endt i en så særlig situation.
Regitze Rohlfing, vicedirektør i Nyt Europa, samt p.hd. i retssociologi og demokratiske bevægelser i Europa, herunder Ungarn.
Samtalen modereres af Britta Thomsen, tidligere medlem af Europa-Parlamentet 2004-2014 for (S).
Tid: 18. maj kl. 17.00-19.00
Sted: Klub, Linnésgade 25, København
Arrangør: Socialdemokratiet i København i samarbejde Nyt Europa
Arrangementet starter kl. 17, og det er en god idé at komme i god tid. Arrangementet afholdes på engelsk og tilmelding er nødvendig.
Arrangementet er blevet til med støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 18. maj 2026 kl. 17:00 til 19:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 18. maj 2026 kl. 09:00
Sted
Klub
Linnesgade 25
1361 København K.
Arrangør
Nyt Europa
Tlf. +45 +4560566951
nyteuropa@nyteuropa.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret (åbner i nyt vindue) konto hos NemTilmeld.
Indlæser