Grønland og Taiwan: To øer, der definerer verdenspolitikken

Kom til fyraftenarrangement den 4. februar kl. 17.00–19.00 og hør professor i international politik ved Københavns Universitet Ole Wæver give sin analyse af Grønland og Taiwan - to øer, der i stigende grad er med til at definere verdenspolitkken.

Ole Wæver plejer at analysere verden fra sit kontor på Københavns Universitet. I år er hans observationspunkt flyttet til Tokyo. Herfra ser han, hvordan de to brændpunkter har centrale ligheder og forskelle.

Taiwan er kun den 39.-største ø i verden, men geopolitisk langt den vigtigste. Hvis man skal forudse, hvor tredje verdenskrig kan starte, vil det være med udgangspunkt i den klassiske stormagtsrivalisering mellem Kina og USA. Konstellationen af principper og positioner omkring Taiwan er subtil og sprængfarlig i enestående grad - en skrøbelig stabilitet i løbende forskydning. Verden har brug for en støt og sikker håndtering fra den amerikanske præsident,. Netop nu en skræmmende tanke.

Slaget om Grønland er knyttet til ny adfærd fra USA fokuseret på opdeling af verden i indflydelsessfærer. Kina kan opfatte Trumps tilgang som tilladelse til at indtage Taiwan. Begge konflikter er på flere planer knyttet til både verdens magtpolitiske forskydninger og den lange globale proces med afkolonialisering. De to øer knytter dermed et globalt skæbnefællesskab. 

Vi glæder os til at se dig til en spændende aften!

Arrangementet bliver afholdt i samarbejde med Klub. 

 

Det praktiske

  • Det er gratis at tilmelde sig arrangementet, men der er et begrænset antal pladser.
  • Vi behandler ofte komplekse, politisk følsomme og nye emner, som kræver, at vi undersøger og taler sammen. Vi lægger vægt på samtalen og en åben og undersøgende diskussion, hvor man får både viden, refleksion, undersøgelse og usikkerhed - og man må derfor ikke citere fra vores samtalearrangementer. (Chatham House Rules) 
 
Alle Ny Verdensordensarrangementer er arrangeret af en frivillig gruppe af Nyt Europas medlemmer. Det er derfor dem, der er afsender på disse samtaleevents, og vi byder altid kritisk og konstruktiv samtale velkommen, både i vores indbakke og til selve arrangementerne. Nyt Europa er et debatforum.
 
Arrangementet er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers. 

Information om arrangementet

Dato og tid Onsdag d. 4. februar 2026 kl. 17:00 til 19:00

Tilmeldingsfrist Onsdag d. 4. februar 2026 kl. 15:00

Sted Klub
Linnesgade 25
1361 København K.

Arrangør

Nyt Europa
Tlf. +45 +4560566951
nyteuropa@nyteuropa.dk

Hop til start tilmelding