Er Europa alene i verden? - Præsidentvalget i USA
Lad os ikke panikke, sagde Wolfgang Ischinger, tidligere tysk ambassadør i Washington. ”Det er ikke verdens undergang, det vi ser ind i, selvom nogle mennesker tror det”. Citatet er fra 2016, da Donald Trumps sejr vendte op og ned på reglerne i amerikansk og international politik.
Siden da har vi været vidne til, at de forenede stater er blevet mere og mere polariserede. Et USA, der har skulle takle Coronakrisen, en historisk økonomisk nedtur og en borgerrettighedsbevægelse, der råber endnu højere i kampen for lige rettigheder til alle.
Men det er ikke kun inden for USAs grænser, at Præsidenten har skabt en polarisering. Alliancen med EU-landene står samtidigt svagere dag for dag - sikkerhedspolitisk såvel som på handels- og klimapolitiske spørgsmål.
Det kan derfor ikke komme bag på nogen, at de fleste i Danmark og Europa drømmer sig tilbage til tiden, hvor det var muligt at indgå aftaler med den anden side af Atlanten - og ikke som med Paris-aftalen, der bliver revet over.
Derfor eksisterer håbet og drømmen i Europas hovedstæder stadig om, at vi med en nyvalgt Joe Biden kan vende tilbage til de gode gamle dage, da Barack Obama sad i det ovale kontor. Spørgsmålet er bare, om den tid stadig eksisterer, eller om amerikanerne har rettet deres blik så meget mod Stillehavet, at forholdet mellem EU og USA vil fortsætte med at krakelere?
Til at svare på dette, og meget mere, har vi inviteret Kasper Zeuthen, Senior Press and Media Officer på EU’s ambassade i Washington og tidligere USA-korrespondent, til en online-snak for at give os en update på, hvad vi i EU kan forvente af fire år mere med Trump eller af en ny kurs med Biden.
Linket til Zoom vil blive sendt ud på dagen.
Arrangementet er gratis og støttet af Europa-Nævnet.
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 3. november 2020 kl. 20:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 3. november 2020 kl. 18:00
Sted
Online
https://zoom.us/
Nyt Europa Danmark
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi Nyt Europa bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser