Mød Friis Arne Petersen, tidl. ambassadør i Berlin, Washington og Beijing samt direktør i Udenrigsministeriet, som vil komme med sin analyse på, hvor EU står lige nu både økonomisk, politisk og strategisk.
 
Redaktør på Frihedsbrevet, Flemming Rose, modererer samtalen, og der vil blive optaget en podcast i serien af udenrigspolitiske podcast under arrangementet. 
 
Om arrangementet
 
Til fyraftensarrangementet vil Friis Arne Petersen komme omkring spørgsmålet: Er 2025 et nyt 1989 i Europa med nødvendige og meget store ændringer til følge? Og er EU-systemet endelig begyndt at indse, at noget skal ændres?
 
Friis Arne Petersen vil give sin analyse på, hvor vi står i Europa lige nu. Bør vi stræbe efter strategisk suverænitet, og hvad vil det betyde for udvidelserne på Balkan og med Ukraine og Moldova? Kan det rette op på Europas innovationskraft og økonomiske vækst, og hvad det vil betyde for Europæisk forsvarsindustri og militære samarbejder?
 
Friis Arne Petersen vil også komme ind på EU's sammenhængskraft, og hvor EU bør placere sig i en multipolar verdensorden. 
 
Vi glæder os til at se dig!
 
Arrangementet bliver afholdt i samarbejde med Klub.

Det praktiske

  • Det er gratis at tilmelde sig arrangementet, men der er et begrænset antal pladser.
  • Vi behandler ofte komplekse, politisk følsomme og nye emner, som kræver, at vi undersøger og taler sammen. Vi lægger vægt på samtalen og en åben og undersøgende diskussion, hvor man får både viden, refleksion, undersøgelse og usikkerhed - og man må derfor ikke citere fra vores samtalearrangementer. (Chatham House Rules) 
Alle Ny Verdensordensarrangementer er arrangeret af en frivillig gruppe af Nyt Europas medlemmer. Det er derfor dem der er afsender på disse samtaleevents og vi byder altid kritisk og konstruktiv samtale velkommen, både i vores indbakke og til selve arrangementerne. Nyt Europa er et debatforum.
 
Arrangementet er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.