Hop til hovedindholdet

Nyt Europa logo

Åbent hus for studerende


Dato og tid

Mandag d. 7. april 2025 kl. 09:30 til 11:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 7. april 2025 kl. 09:00

Sted

Nyt Europa, Dronningensgade 68 3. sal, 1420 København Nyt Europa
Dronningensgade 68 3. sal
1420 København

Åbent hus for studerende


Arrangementsbeskrivelse

Hvis du, ligesom os, er klar på at arbejde for at gøre en forskel i samfundet, er NE (Nyt Europa) måske stedet, hvor du skal i praktik.

Vi inviterer hermed til et hyggeligt og informativt arrangement, hvor studerende og potentielle praktikanter kan komme forbi og høre mere om, hvad det vil sige at være praktikant hos NE, og hvordan vi arbejder med talentudvikling og ledelse af mennesker.

Praktikant-arrangementet er både for dig, der skal i praktik til efteråret, og for dig, der er ude i god tid og er interesseret i NGO'er. Vi starter officielt kl. 09:30, men du/I er meget velkomne indenfor allerede kl. 08:30. Denne morgen har vi nemlig besøg af Medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose til en politisk morgenbriefing om arbejdet i det nye 'Democracy Shield'-udvalg (lige dele nørdet og Marvel-agtigt).

 

Til arrangementet kan du se frem til:

  • at blive introduceret til NE som både NGO og tænketank. 

  • eksempler på nogle af de projekter vi pt. arbejder med i både Danmark og Europa - herunder også nogle af de forandringsstrategier, vi arbejder aktivt med.

  • eksempler på de opgaver, man kommer til at arbejde med som hhv. analysepraktikant og kommunikationspraktikant.

  • at møde nuværende/tidligere praktikanter, som du kan stille alle de spørgsmål, du har lyst til.

  • snacks og kaffe, så du ikke går brødflov herfra.

 
Nyt Europa som organisation: 

NE har været en progressiv motor i det europæiske samarbejde siden 1998, hvor organisationen blev stiftet af en bred skare af centrum- og venstrepolitiske kræfter, der så et positivt potentiale i et styrket EU-samarbejde.

I dag er vi en netværksorganisation og analyseenhed. Vi er ledende partner på en lang række europæiske udviklingsprojekter inden for demokratistyrkelse, minoritetsrettigheder og udviklingen af nye økonomiske tankegange/trivselsøkonomi.

Vi arbejder aktivt med ungeinddragelse på tværs af alle projekter og afvikler ofte store, internationale højskoler rundt i hele Europa. Vi arbejder både med bred folkeoplysning, har projekter sammen med andre NGO'er og græsrodsforeninger, og samarbejder med det danske og europæiske politiske niveau.

I NE får du cirka 10 kontorkollegaer foruden et stort netværk af samarbejdspartnere, som alle sammen er drevet af at skabe reel og blivende forandring på deres område.

Vi glæder os til at møde dig!

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Nyt Europa
Tlf: +45 +4560566951
nyteuropa@nyteuropa.dk

Kontaktinformation til arrangør

Nyt Europa
Tlf: +45 +4560566951
nyteuropa@nyteuropa.dk