Hvordan skal EU's indre marked ruste sig i mødet med global konkurrence, nye handelstariffer og teknologiske paradigmeskift?
Henrik Dahl sidder i Europa-Parlamentets udvalg for det indre marked og forbrugerbeskyttelse. Her formes fremtidens regler for grænseoverskridende handel, produktsikkerhed og fair konkurrence. Dahl vil rapportere fra sin stol i Bruxelles, og give sin anaylse af, hvordan det indre marked skal udvikle sig for at forblive Europas økonomiske rygrad, og samtidig følge med tidens tendenser.
Derudover vil Henrik Dahl give et indblik i sit daglige arbejde i udvalget, herunder arbejdet med AI Liability Act, arbejdet med at styrke den nye forsvarspolitiske dimension af det indre marked samt hans egeninitiativrapport om simplicering af EU-regulering.
Start dagen med en skarp, teknisk og perspektiverende samtale om fremtidens indre marked, og få indblik i hvordan EU forbereder sig på næste kapitel i global handelspolitik.
Moderator er Zoe Elkær Nicot, Nyt Europa bestyrelsesmedlem og stifter af European Debate Initiative.
*
I en serie af samtaler sætter vi fokus på rettigheder i EU og inviterer de danske medlemmer af Europa-Parlamentet ind for at give en status på deres politiske arbejdsområder og hvordan de berører borgere, institutioner og organisationers sikrede rettigheder.
I løbet af samtalerækken kommer vi både til at berøre større geopolitiske emner, konkret udvalgsarbejde og de mange ideologiske afvejninger, man laver som politiker i en europæisk kontekst.
Morgenbriefing varer en time med kaffe og te. Kom og mød Nyt Europas netværk, fagjournalister, organisationer og andre aktører med fælles politisk interesse. Arrangementet finder sted hos Nyt Europa, på Christianshavn.