Morgenbrief om kvinderettigheder i EU m. Sigrid Friis

Sigrid Friis blev sidste år valgt ind som medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre. Friis er Renews vicekoordinator i Udvalget for Energi, Industri og Forskning, samt medlem af Miljøudvalget. Som eneste dansker sidder hun ligeledes i udvalget for Borgerrettigheder og Indre Anliggender.
 
Her er Friis med til at skabe rammerne for EU's kamp for grundlæggende rettigheder. Og der er stadig rigtig meget at kæmpe for. Abortrettigheder er under pres i Polen, i Ungarn må skoler og medier ikke fortælle om homoseksuelle og transpersoner, i Bulgarien er juridisk kønsskifte for transpersoner forbudt. Til morgenbriefen vil Sigrid Friis tale om den kamp hun kæmper fra sit sæde i Europaparlamentet. Om arbejdet for at håndhæve de grundlæggende rettigheder, der sikrer alle EU-borgere retten til deres egen krop og retten til at være den, de er.
 

I en serie af samtaler sætter vi fokus på rettigheder i EU og inviterer de danske medlemmer af Europa-Parlamentet ind for at give en status på deres politiske arbejdsområder og hvordan de berører borgere, institutioner og organisationers sikrede rettigheder. I løbet af samtalerækken kommer vi både til at berøre større geopolitiske emner, konkret udvalgsarbejde og de mange ideologiske afvejninger, man laver som politiker i en europæisk kontekst.

Morgenbriefing varer en time med kaffe og te. Kom og mød Nyt Europas netværk, fagjournalister, organisationer og andre aktører med fælles politisk interesse. Arrangementet finder sted hos Nyt Europa på Christianshavn. 

Arrangementet er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers. 

Information om arrangementet

Dato og tid Fredag d. 28. februar 2025 kl. 08:30 til 09:30

Tilmeldingsfrist Torsdag d. 27. februar 2025 kl. 16:00

Sted Nyt Europa
Dronningensgade 68, 3sal
1420 København K

Arrangør

Nyt Europa
Tlf. +45 +4560566951
nyteuropa@nyteuropa.dk

Hop til start tilmelding