Med opfindelsen af luftbårne atombomber blev Arktis central for global sikkerhedspolitik: Den korteste vej mellem Nordamerika og både Rusland og Kina går tæt forbi Nordpolen. Netop derfor var det samarbejde om miljø og bæredygtig udvikling, der blev til Arktisk Råd, både et redskab for og et resultat af afspændingen ved afslutningen af den kolde krig.

Nu er både levevilkår, økosystemer og det politiske samarbejde i Arktis truet af global opvarmning og geopolitisk nedkøling. På den ene side forsvinder grundlaget for mange af de oprindelige folks erhverv og kultur. På den anden side giver den smeltende is plads til forestillinger om nemmere adgang for skibstrafik nordover og til udvinding af råstoffer.

Samtidig er de globale forsyningskæder under forandring i kraft af Europas energi-afkobling fra Rusland og amerikansk og europæisk behov for strategisk uafhængighed af Kina.

Midt i det hele har Grønlands Selvstyre besluttet at forbyde uran-udvinding og lukke for olieefterforskning – og i stedet satse på at skaffe investeringer til mineraler af betydning for den grønne omstilling. Og Nuuk er ved at udvikle sig til en diplomatisk scene i egen ret – med et amerikansk konsulat og senest et kontor for EU-kommissionen, begge med råstofsektoren højt på to-do-listen.

Grønland får en central rolle, når Kongeriget Danmark i maj 2025 overtager formandskabet for Arktisk Råd – hvis man når at få rollefordelingen i Rigsfællesskabet til at falde på plads, og hvis ikke Rusland trækker stikket på rådet forinden. Og Danmark har EU-formandskabet i andet halvår 2025 – men trods von der Leyen’s selv-branding som en ’geopolitisk kommission’ og en opdateret Arktisk Politik, har EU svært ved at finde sine ben i Nuuk.

Til at tegne linjerne op for Arktis’ rolle i fremtidens stormagtspolitik, har vi fået Mira Kleist og Ulrik Pram Gad til at indlede samtalen.

Mira Kleist er klimapolitisk rådgiver med fokus på Arktis for det internationale rådgivningsfirma Kaya Partners. Hun har 10 år som diplomat for Naalakkersuisut med fokus på arktiske geopolitiske spørgsmål herunder udsendt til Grønlands Repræsentation til EU og arbejdet med oprindelige folks rettigheder i FN efterfulgt af en rolle som rådgiver om Rigsfællesskabet fælles forsvar i det danske Forsvarsministeriet.

 

Ulrik Pram Gad er seniorforsker ved DIIS og har i en længere årrække forsket i arktisk sikkerhedspolitik. Siden 2014 har Ulrik organiseret Arctic Politics-seminarrækken, med samfunds- og humanistiske forskere om grønlandske og arktiske projekter. Ulriks er medforfatter til “Greenland in Arctic security”(2024) med bl.a. prof. Ole Wæver.

 

Det er gratis at tilmelde sig arrangementet, men der er et begrænset antal pladser. 

 

Vi behandler ofte komplekse, politisk følsomme og nye emner, som kræver, at vi undersøger og taler sammen. Vi lægger vægt på samtalen og en åben, undersøgende diskussion, hvor man får både viden, rekfleksion, undersøgelse og usikkerhed - og man må derfor ikke citere fra vores samtalearrangementer. 

 

Arrangementet er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.