Nyt Europa og Globalt Fokus inviterer Rettighedskonference 2024. Her skal vi gøre status på beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, domstole og civilsamfundets uafhængighed og retsstatsprincippet. 

I samarbejde med en række aktører fra civilsamfundet, det juridiske system og politikere diskuterer vi, hvordan vi bedst værner om rettigheder i Danmark og EU. Bør vi være bekymrede? Og hvad kan vi sammen gøre for at bekæmpe angreb på rettigheder og slå ring om retsstatsprincippet?

Konferencen får desuden besøg af Europaminister Marie Bjerre, om hvordan vi kan løfte retsstatsprincippet og rettighedsområdet højt på agendaen under det danske EU-formandskab i 2025, som også er 75-året for vedtagelsen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Program

08.30 Ankomst med kaffe & croissant

09.00 Velkomst ved vært Marianne Bigum (SF)

09.05 Præsentation ved moderator Rikke Albrechtsen

Blok 1: Retstilstanden & grundlæggende rettigheder

09.15 Panel: Armslængde og samarbejde i dansk demokrati

09.50 Panel: Minoritetsbeskyttelsens betydning for retstilstanden

10.30 Keynote v. Marie Bjerre om retsstatsprincippet under det danske EU-formandsskab

10.45 Pause

Blok 2: Retsstatsprincippet & EU

11.00 Fortællinger fra Europa (Engelsk)

11.35 Panel: Retssalen som arena for fremtidens rettighedskamp

12.15 Politisk paneldebat om rettigheder under formandsskabet

13.00 Tak for i dag og frokost

Arrangementet er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.