Hop til hovedindholdet

Nyt Europa logo

Netværksmøde: Sammen mod racisme på arbejdsmarkedet


Dato og tid

Onsdag d. 8. maj 2024 kl. 16:00 til 17:30

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 8. maj 2024 kl. 15:00

Sted

Globalt Fokus, Rysensteensgade 3, 1564 København Globalt Fokus
Rysensteensgade 3
1564 København

Netværksmøde: Sammen mod racisme på arbejdsmarkedet


Arrangementsbeskrivelse

Tid og sted
Hvornår 8 maj kl. 16.00-17.30
Hvor: Undergrunden, Globalt Fokus, Rysensteensgade 3
 
Globalt Fokus og Nyt Europa inviterer til et netværksmøde for civilsamfundet, der beskæftiger sig med racisme og diskrimination på arbejdsmarkedet under Fundamental Rights Initiative.
 
Kom med til netværksmødet og vær med til at afsøge samarbejdspotentialet i en handlingskoalition under titlen 'Sammen mod racisme på arbejdsmarkedet'.
 
Under Fundamental Rights Initiative (FRi) ser Globalt Fokus og Nyt Europa et potentiale i at skabe en række handlingskoalitioner, der mobiliserer civilsamfundet i Danmark omkring fælles sager. Vi har arbejdet på at identificere en række fælles emner gennem åbne møder med civilsamfundet. Læs mere om hvad handlingskoalitioner under FRi er nederst i teksten.
 
Et af de emner, som er blevet identificeret er, racisme på arbejdsmarkedet. Et emne, der berører en stor del af befolkningen i Danmark:
  • Ifølge en rapport fra Institut for Menneskerettigheder svarer 48% af de adspurgte at de oplever at få afslag på en jobansøgning på grund af deres etniske baggrund. (Institut for Menneskerettigheder, 2023).
  • En ny rapport udarbejdet af Foreningen Lige Adgang viser, at 68,2 % oplever at blive udsat for diskrimination på deres arbejdsplads i form af kommentarer og jokes om deres etniske ophav, hudfarve, sprog eller religion. Hertil svarer 74,7%, at det påvirker deres generelle trivsel på arbejdspladsen at blive mødt med fordomme, kommentarer og jokes.
  • Tørklædebærende kvinder skal i gennemsnit sende 60 % flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive kaldt til samtale. Derudover skal minoritetsetniske kvinder uden tørklæde sende 18% flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive kaldt til samtale.
Derfor inviterer vi nu til et åbent netværksmøde, hvor vi afsøger muligheder for samarbejde og fælles politisk interessevaretagelse med udgangspunkt i at skabe rammer på arbejdsmarkedet til at bekæmpe racisme. 
 
På mødet vil vi:
  • afsøge mulighederne for at etablere en handlingskoalition om temaet bestående af civilsamfundsaktører
  • diskutere konkrete handlinger, hvor der er brug for samspil og koordinering for at opnå fælles mål og løsninger.
  • evt. diskutere hvilke konkrete politiske tiltag man sammen kan tale for
 
Hvad er en handlingskoalition?
 
Med handlingskoalitioner vil FRi bidrage til at samle civilsamfundet i Danmark omkring fælles initiativer, der vil gøre en forskel for beskyttelsen af grundlæggende rettigheder i Danmark. Målet er at styrke civilsamfundets stemme, sikre synergi mellem de forskellige aktører og aktiviteter og igangsætte konkrete handlinger, hvor der er brug for samspil og koordinering for at opnå fælles mål og løsninger.
 
Fællestrækket for handlingskoalitionerne er, at de alle har fokus på at fremme rettigheder i Danmark gennem samarbejde om fælles handling. Der er vide rammer for fælles handlinger i en handlingskoalition, men koalitionerne skal som udgangspunkt sigte efter samfundsmæssig/politisk forandring. Eksempler på handlinger kan være, men er ikke udelukkende: At undersøge udfordringerne i feltet gennem analyser og rapporter, identificere og implementere konkrete løsninger eller udføre konkrete kampagne- eller advocacy-aktiviteter som støtter op om rettighedsdagsorden i Danmark. 
 
Hvem kan være med i en handlingskoalition?
 
Handlingskoalitionerne består af civilsamfundsaktører fra enten etablerede civilsamfundsorganisationer eller mindre organisationer samt aktivister, græsrodsbevægelser og løse netværk. Koalitioner kan også involvere andre aktører såsom vidensinstitutioner og -personer, offentlige personer eller lignende.
 
Hvad er FRi?
 
Fundamental Rights Initiative (FRi) er et projekt, der har til formål at bidrage til at beskytte og promovere arbejdet med grundlæggende rettigheder i Danmark. Hvis du gerne vil høre mere og holde dig opdateret om FRi, kan du desuden tilmelde dig FRi mailinglisten her. Læs mere om FRi her.
 
Har du og andre gode samarbejdspartnere gode ideer til handlingskoalitioner, tag endelig fat i os på nfs@globaltfokus.dk.  

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Nyt Europa
Xenia Due

Tlf: +45 +4560566951
nyteuropa@nyteuropa.dk

Kontaktinformation til arrangør

Nyt Europa
Xenia Due

Tlf: +45 +4560566951
nyteuropa@nyteuropa.dk